| Forslag til sange | |||
|
Er der noget, du gerne vil have, at vi skal synge? Det er et spørgsmål, som mødearrangører ofte stiller, - og her er nogle enkelte forslag til sange ved møder om etik.
De bygger alle på det ønske, at man midtvejs, d.v.s. mellem foredrag og debat (før eller efter kaffen) synger Grundtvigs "Menneskelivet er underligt". Den findes i Højskolesangbogen, men i nogle udgaver mangler desværre nogle af de vers, som netop kan illustrere menneskets værdighed og forskellen på os og dyrene. Den fulde tekst kan ses og hentes ved at klikke her. Den foreligger i form af et A4 ark, der kan deles i to A5 sangblade pr. ark. Har du ikke det program, som skal til for at åbne filen, kan det hentes ved at klikke her. Ved afslutningen af mødet foreslår jeg, at vi synger "Sig månen langsomt hæver". Udover at være en god og rolig aftensang rummer den tillige den halve måne, som "er dog heel og rund", "de stolte Adams slægter", som "såre lidet mægter" og ikke mindst: den "syge nabo", som etik også går ud på at trøste. Den første sang - eller evt. de første sange - forud for foredraget vil jeg (i uprioriteret orden) foreslå valgt blandt nedenstående muligheder: Efterårssange Vintersange Forårssange Sange, der kan bruges hele året |
|||